Nej til minareter!

Af professor, Sven Hakon Rossel

De internationale medier – bortset fra Englands bedste avis, The Daily Telegraph, ved ikke hvilket ben de skal stå på i anledning af det tydelige schweiziske nej til byggeri af minareter ved folkeafstemningen sidste søndag, d. 29. november. På den ene side bør en folkeafstemning vel accepteres, skriver journalisterne, men på den anden side er resultatet så udemokratisk og forfærdeligt – og de stemmeberettigede sikkert blevet vildledt – så at man egentlig bør ignorere afstemningsresultatet.

Men det kan man naturligvis ikke. Verdens ældste demokrati har lovgivet om, at så snart 100.000 mennesker kræver en folkeafstemning, skal en sådan finde sted – og resultatet af denne må nu engang respekteres, om man er enig eller ej! Og så har det ligesom ikke været fremme i pressen, at også schweiziske feminister faktisk støttede folkeafstemningen pga islams menneskeforagtende behandling af kvinder!

Alligevel høres der kritiske stemmer fra alle verdenshjørner – mest fra politikeres og avisredaktioners side – mens betegnende nok et flertal af læserbrevene i den internationale presse klart understøtter schweizernes nej. ”En skændsel” udbryder FNs højkommissær for menneskerettigheder, den sydafrikanske Navi Pillay, men i spidsen for protesterne går ironisk nok en række muslimske lande med EU-kandidaten Tyrkiet i spidsen. ”Dette er rassistisk og fascistisk”, fråder den tyrkiske premierminister Recep Erdogan og kræver, at Schweiz annullerer afstemningen. Ja, det kan man måske gøre, hvor han kommer fra . . .  Men glem nu ikke, at det var samme Erdogan, der truende har udtalt, at minareterne såmænd er Islams bajonetter!

At netop denne protest er aldeles hyklerisk og grotesk fremgår af den kendsgerning, at de kristne netop i Tyrkiet hverken må mødes offentligt, til gudstjeneste eller bygge kirker, et forbud, der gælder i næsten alle arabiske lande.

Læserbrevskribenterne er enige i, at kæmpemoskeer og minareter er symboler på undertrykkelse og dén intolerance, der overalt kommer til udtryk i Koranen og Sharia-lovgivningen. Igen og igen anføres og kommenteres i læserbrevene dét hykleri, der kommer til udtryk med protesterne mod det schweiziske nej, idet, som bekendt, ingen vantro blot må nærme sig den hellige by Mekka, mens enhver muslim er velkommen til at besøge Peterskirken i Rom. Lader en muslim i Saudi-Arabien sig døbe, er dette ensbetydende med halshugning, og hvordan kan det være, at der i 2003 endnu levede 1,5 mio. kristne i Irak, mens tallet i dag er reduceret med 50%? Fredelig sameksistens? Og tænk så på kristenforfølgelserne i Iran, Yemen, Somalia og Sudan. Enhver er velkommen til at kontrollere disse og endnu flere statistikker på den internationale menneskerettighedsorganisation Open Doors hjemmeside: www.od.org.

De koptiske kristne i det åh så vestlige Ægypten forfølges og slås ihjel uden at de samme massemedier, der straks har været ude med deres forargelse i forbindelse med den schweiziske folkeafstemning, protesterer. Det er de samme medier, der også ønskede at indskrænke den vestlige, demokratiske ytringsfrihed i forbindelse med Jyllands-Postens modige offentliggørelse af Muhammedtegninger i 2005, men åbenbart ingen problemer har med, at tegneren Kurt Westergaard måtte gå under jorden og Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, dag og nat må beskyttes af to bodyguards.

Hvad der ligeledes ikke har undgået den internationale presses opmærksomhed er, at netop Pia Kjærsgaard har forslået, at en lignende folkeafstemning om byggeri af moskeer og minareter bør gennemføres i Danmark og at hun for følge af den hollandske politiker Geert Wilders og flere italienske politikere. Således skriver den i øvrigt velansete østrigske avis Die Presse under overskriften ”Den danske højrefløj jubler og kræver også en folkeafstemning”: ”Også Pia Kjærsgaards stærkt islamkritiske parti, der sikrer flertallet for den borgerlig-liberale  koalitionsregering, har skrevet kampen mod byggeriet af moskeer på dets faner”. Og avisens korrespondent, der åbenbart ikke kan skelne mellem islam og islamisme, kan ikke nære sig for at kalde Dansk Folkeparti for et ”højreorienteret” parti.

Dette er langtfra første og vil sikkert heller ikke være sidste gang, at denne gamle kliché om højreorientering hales op af mølposen og dette blot fordi Dansk Folkeparti – endnu engang – repræsenterer den brede befolknings synspunkter om muslimsk intolerance og angst for den militante islamisme symboliseret netop i et overhåndtagende moské- og minaretbyggeri, en angst som danskerne deler med den schweiziske befolkning. Men, mener korrespondenten lettet: ” Hun [dvs. Pia Kjærsgaard] vil naturligvis ikke kunne komme igennem med sit krav om en folkeafstemning.”

Lad os nu se. For er ikke, ifølge den netop gennemførte Megafonundersøgelse, foretaget for TV2 og dagbladet Politiken, 51% af den danske befolkning modstandere af minareter i Danmark? Så hvem er det, der i vort demokratiske Danmark – når det kommer til stykket – lytter til folkets stemme?