København, fredag den 26. august 2011/kwo
PRESSEMEDDELELSE
Morten Messerschmidt ind i folketingsvalgkampen
Dansk Folkepartis medlem af EU-parlamentet aflyser møder i Bruxelles og vil i de kommende tre uger fokusere på folketingsvalget. Han vil være i Danmark og træffes såvel for kommentarer til den løbende valgkamp som til at deltage i Dansk Folkepartis kampagne.
”Det er afgørende, at EU kommer på dagsordenen i denne valgkamp. Der er stor forskel på den eu-politik, vi kan forvente af en rød regering, og det, vi har haft under Lars Løkke Rasmussen. I de kommende måneder skal der træffes beslutning om, hvorvidt EU skal kunne udskrive egne skatter, om Danmark skal have rabat fra EU´s budget og mange andre centrale temaer, hvor det vil være en stor forskel på danskernes dagligdag at få en rød regering. Jeg vil derfor kæmpe med hud og hår for, at det borgerlige flertal består”.
”Ydermere har jeg lovet en række lokale kandidater at støtte deres valgkamp og glæder mig til gennem de kommende tre uger at komme ud i landet på gågader, gymnasier, forsamlingshuse og alle andre steder for at møde vælgerne og overbevise dem om, hvad der er det rette valg, afslutter Morten Messerschmidt.