|
|
|
MÆRKESAGER:
Udlændinge- og integrationspolitik Selvom Danmark har et forbehold på udlændingeområdet påvirker EU´s lovgivning alligevel Danmark. Det blev tydeligt illustreret med opholdsdirektivet. Med Lissabon-traktaten får EU også indflydelse på de respektive landes integrationspolitik. Jeg vil arbejde for, at EU´s beslutninger i mindst muligt omfang påvirker den stramme danske udlændingepolitik.
Forbrugerbeskyttelse Som Europaparlamentet arbejder i øjeblikket bliver industriens interesse som oftest tilgodeset frem for forbrugernes. Det betyder eksempelvis at adgangen til at putte giftstoffer i vores mad bliver udvidet langt ud over, hvad der er forsvarligt. Jeg vil lytte til forbrugernes ønsker – ikke industriens.
Dyrevelfærd Holdningen til dyrs velfærd varierer meget i Europa. Det betyder desværre, at det oftest er den laveste fællesnævner, der bliver udslagsgivende for EU´s beslutninger. Derfor kan svin og kvæg eksempelvis transporteres i op til 24 timer, og derfor er tvangsfodring af gæs stadig tilladt. Jeg vil være dyrenes stemme i Europa.
Svindel og korruption Endnu har EU´s egne revisorer ikke været i stand til at kunne godkende EU´s regnskab. Jeg vil arbejde for mere åbenhed og bedre kontrol med EU´s bevillinger herunder strukturfondene.
|