Nej til EU-forfatningen

EU-forfatningen, Edinburgh-aftalen, Nice-traktaten, Lissabon-traktatenen – forsøgene på at sætte den danske Grundlov ud af kraft har været mange i årenes løb. Men folkelig indflydelse findes kun i nationalstater, hvor folket føler en naturlig samhørighed. Vi er modstandere af udviklingen i EU, som går i retning af Europas Forenede Stater. Dansk Folkeparti ønsker et tæt og venskabeligt samarbejde i Europa, men samarbejdet skal begrænses til områder som handelspolitik, miljøpolitik og teknisk samarbejde. Vi er modstandere af indførelsen af en europæisk politisk union.

Danmark skal vedblive at være en suveræn stat. Det betyder, at ingen lov eller beslutning må sættes højere end Danmarks Riges Grundlov. Dette er selve kernen i vor EU-politik.

Det betyder Lissabon-traktaten:

Indholdet i Lissabon-traktaten er et opkog at tidligere forfatninger og er ikke til at misforstå!

EU-staten
EU-staten bliver en kendsgerning med forfatningen. Med forfatningen bliver de symboler, som vi normalt forbinder med de enkelte nationale lande, nu præsenteret på EU-niveau. Unionen får et flag, unionen får en nationalsang, unionen får et motto, unionen får en mønt og unionen får en nationaldag – og det er ikke af rent praktiske grunde, at man giver unionen disse symboler. Betydningen er klar. Nationalstaternes tid er forbi – fremtiden er unionens.

EU-præsidenten og udenrigsminister
Forfatningen indfører en præsident for EU, som bliver valgt for en periode af 2½ år. Han skal styre topmøderne og dermed lægge de lange linjer i EU-samarbejdet. Forfatningen giver også EU-staten en udenrigsminister, som skal føre udenrigspolitik for alle 25 medlemslande.

EU-rettens forrang
Hvem der reelt bestemmer i EU? Her er forfatningen klokkeklar – det gør EU-institutionerne. Det vil sige, at hvis Danmark og EU bliver uenige, så vil EU vinde. Dette skyldes, at forfatningen har ”forrang” frem for dansk ret. Med andre ord bliver den danske grundlov erstattet af forfatningen.

Vetoretten forsvinder
I dag bliver beslutningerne i EU’s Ministerråd bestemt med enstemmighed eller kvalificeret flertal. Med forfatningen går stort set alle beslutninger over til kvalificeret flertal. Det vil sige, at Danmark kan risikere at blive stemt ned på stort set alle politiske områder og alligevel blive tvunget til at indfører reglerne i Danmark. Vi er altså ikke længere herre i eget hus og det danske Folketing bestemmer ikke længere lovene i Danmark.

Mere magt til de store lande
Risikoen for at blive stemt ned i Ministerrådet bliver forøget med forfatningen. Den indfører nemlig det såkaldte dobbelte flertal, hvor det er antallet af lande plus antallet af befolkninger, som bliver afgørende. Dette betyder reelt mere magt til de store lande i EU og mindre magt til de små, som Danmark jo tilhører.

Ingen dansk kommissær
Forfatningen betyder også, at vi mister vores faste Kommissær i EU-kommissionen. Den skal nemlig skæres ned fra 25 til kun 15 medlemmer, som kommer til at gå på skift mellem landene. Det betyder at Danmark i lange perioder vil være sat uden for muligheden for at stille forslag, da EU-Kommissionen er det eneste organ i EU, som må stille forslag.

Færre danskere i Europa-Parlamentet
Men det er ikke kun i EU-Kommissionen, at vi mister indflydelse – også i Europa-Parlamentet bliver vi beskåret. I dag har Danmark 14 medlemmer af parlamentet. Når udvidelsen bliver gennemført med Rumænien og Bulgarien og måske flere lande vil Danmark blive tvunget til at afgive pladser. Reelt kan Danmark ende helt nede på 6 medlemmer. Det svarer til, at spærregrænsen for at komme ind ligger på 16,5 procent – i det danske Folketing er spærregrænsen på blot 2 procent. En så høj spærregrænse betyder, at Venstre og Socialdemokraterne vil være de eneste danske partier, som bliver repræsenteret i parlamentet.

Tyrkiet
Forhandlingerne med Tyrkiet om landets EU-medlemskab starter den 3. oktober i år. Hvis landet kommer med, vil det blive det største land i EU og dermed få stor magt i samarbejdet. De politikere som anbefaler at sige ja til forfatningen anbefaler også Tyrkiets medlemskab. Siger vi nej til forfatningen vil Tyrkiets medlemskab ikke blive til noget.

EU mere overstatsligt
I dag er samarbejdet i EU både mellemstatsligt og overstatsligt. Med forfatningen bliver al samarbejdet overstatsligt - bortset fra udenrigspolitikken. Det vil sige, at man på alle politiske områder nu vil bestemme lovene med flertalsafgørelser. Det gælder også på det retslige område, det sociale område, det arbejdsmarkedspolitiske område og når det gælder sundhed og uddannelse. Det vil sige, at EU nu på disse områder kan gennemregulere lande lige som, EU har gennemreguleret på det Indre Marked.

Charteret om Grundlæggende Rettigheder
Forfatningen indfører et charter om Grundlæggende Rettigheder. Det betyder, at EU nu får mulighed for at regulere vores feriepenge, vores børns forhold og den sociale sikkerhed. Selve kernen i det danske velfærdssamfund vil altså blive overladt til EU med forfatningen.