Bruxelles, torsdag den 10. december 2009
PRESSEMEDDELELSE
Dansk Folkeparti boykotter Iran-rejse
Dansk Folkepartis medlem af EU-Parlamentets Iran-delegation, Anna Rosbach Andersen, er så rystet over arbejdsmetoderne i EU-Parlamentets Iran-delegation, at hun nu afviser at rejse med delegationen på besøg i Iran i januar 2010.
- Formanden for delegationen, Barbara Lochbihler fra De Grønne (DE), er så behagesyg over for det iranske præstediktatur, at det skriger til himmelen. Jeg må derfor forudse, at der på delegationsrejsen ikke vil blive stillet et eneste kritisk spørgsmål til de systematiske overtrædelser af menneskerettighederne, eller til den konsekvente brug af tortur og henrettelser af mindreårige, siger Anna Rosbach Andersen, som tilføjer, at rejsen på det grundlag vil være en blåstempling af det iranske diktatur.
Men Anna Rosbach Andersen vil også klage over selve arbejdsgangen i Iran-delegationen, og over at medlemmerne ikke på forhånd informeres tilstrækkeligt om de gæster, som delegationen inviterer til Bruxelles.
- Det er tydeligt, at Barbara Lochbihler ikke har et dybere kendskab til den iranske kultur, og derfor er et let bytte for stærke iranske lobbyister. Hun lader sig nemt spænde for præsternes vogn.
Eksempelvis havde vi på sidste møde besøg af en kvinde, Mrs. Batool Soltani - en tidligere højt placeret person i Camp Ashraf, - som påstod, at hun var flygtning fra den iranske modstandsbevægelse PMOIs opholdssted i Irak - naturligvis med det formål at bedrive propaganda for præstestyret i Teheran, men ingen af os var på forhånd informeret om Soltanis deltagelse i mødet via dagsordenen.
- Heldigvis gjorde nogle af mine velinformerede kilder i PMOI mig opmærksom på fælden, og jeg havde på mødet derfor lejlighed til at gennemhulle propagandastrømmen fra præstestyret, mens Barbara Lochbihler passivt så til.
Delegationens viden om Iran og arbejdsmetoderne i den er så kritisable, at jeg nu ser mig nødsaget til at indbringe en klage over delegationens formand. Hvad er meningen med en Iran-delegation, hvis den ikke kritisk kan beskæftige sig med det, den er sat i verden for, siger Anna Rosbach Andersen.
