Kenneth Kristensen Berth
 Anna Rosbach Andersen
 Dennis Flydtkjær
 Rikke Karlsson
 Aia Fog
 Jette Plesner Dali
 Bente Kronborg Holst Flensted
 Jeppe Jakobsen

 

Anna Rosbach


3. Anna Rosbach
61 år, kontorchef
Tlf.: 40 57 34 36
arosbach@europarl.eu.int

> Download foto

MÆRKESAGER:

JA til: Samarbejde omkring grænseoverskridende problemer som:
Kriminalitet, menneske- og narkotikahandel, miljøproblemer som luft-, vand- og olieforurening, transport af levende dyr gennem Europa og fælles standarter for fødevarekvalitet, udveksling af al ny viden på alle forskningsområder, dog især inden for sundhed, miljø og vedvarende energi

NEJ til: Mere EU overhovedet – men især:
Tyrkiets optagelse i EU, fælles flygtninge- og indvandringspolitik bestemt af EU, Euroen, EU’s indblanding på arbejdstids- og ansættelsesområdet og fælles EU social- og skattepolitik.
 
NEJ til en EU-forfatning: Vi har Danmarks Riges Grundlov og den passer til os – Punktum !
Dansk lovgivning skal vedtages i Danmark – ikke i Bruxelles. Derfor vil jeg modarbejde Lissabon-traktaten, som fjerner indflydelse fra medlemslandene og sigter på dannelse af en europæisk storstat.

Vore fire danske forbehold
Jeg vil arbejde for at fastholde de fire danske forbehold, som er afgørende for Danmarks selvbestemmelse.
Euro-zonen klarer sig betydeligt dårligere end Danmark. EU’s omfordeling af skatteydernes penge fra de 12 bedst stillede medlemslande til de 15 resterende må bringes til ophør.

Genoprettelse af grænsekontrollen
Schengen-aftalens fjernelse af grænsekontrollerne har lagt EU åben for kriminalitet, kvindehandel og smugleri af narkotika og våben. EU har vist sig uden evne til at forhindre truslerne mod Europa. Jeg vil arbejde for at medlemslandene igen skal have ret til at indføre grænsepoliti og toldkontrol og forhindre indtrængen af uønskede personer.

Nej til et multietnisk og multikulturelt Europa
EU’s krav om at bestemme, hvem der skal bo i de enkelte lande, skal tilbagevises. Den frie bevægelighed, som EU har indført for alle, skal ophæves, således at medlemslandene suverænt afgør deres indvandrerpolitik. Flygtningekonventionen skal revideres.

Frihandel
Det europæiske samarbejde skal først og fremmest omfatte frihandel og den lovgivning, der knytter sig til fair konkurrence. Den frie arbejdskraftbevægelighed skal afskaffes til fordel for en national styring.

Stop for falske løfter
Ja-partiernes kandidater lover vælgerne alt, hvad der er populært: Stop for landbrugspolitikken, stop for EU’s rejsecirkus, stop for EU’s korruption og stop for EU’s misbrug af skatteydernes penge. Disse løfter er tomme, så længe disse kandidater, og deres partifæller i Ministerrådet, stemmer for godkendelse af forelagte budgetter og regnskaber, som alle ved kun til dels bruges ansvarligt og gennemskueligt.



PERSONLIG PROFIL:

Anna Rosbach er 62 år, kontorchef og bosat i Hundested. Siden januar 2000 har hun arbejdet i Europa-Parlamentet som politisk rådgiver i UEN-gruppen, som Dansk Folkeparti er medlem af. Anna Rosbach er desuden regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden for Dansk Folkeparti, ligesom hun er folketingskandidat i Århus.


 Print