MÆRKESAGER:
Da danskerne i 1972 skulle til afstemning om medlemskab af EU, som dengang hed EF, blev det præsenteret som et handelssamarbejde. Det handlede om flæskepriser, eksport og landbrugsstøtte, og det var på den baggrund, danskerne stemte ja og gik med i EF. Der var ingen, der talte om, at det var EU´s forenede stater, vi var på vej ind i. Der var heller ingen, der fortalte, at dansk lov skulle vige for EU-lov, eller at lovgivningen skulle bestemmes af en udemokratisk EF-Domstol.
Jeg vil arbejde og stemme for alt, der kan genvinde og fastholde Danmarks suverænitet. De områder, hvor det kan være fornuftigt at samarbejde med fælles regler, som f.eks. på flygtninge- og miljøområdet, skal der fastsættes minimumsregler, så landene frit kan skærpe deres egen lovgivning. Og national ret skal altid gå forud for EU-ret.
I Danmark gælder dansk lov. Vi skal ikke have parallelle retssystemer, der gælder ved siden af vores eget. Og så er det ligemeget om retssystemet er EU-ret eller sharia. Vi skal bevare Danmarks suverænitet.